Betaling
Vi anmoder om 700,-
Som udgangspunkt er introugen gratis for jer at deltage i, da det er en officiel del af studiestarten
på AU. Vi har dog planlagt adskillige fællesaktiviteter efter det officielle program (kl. 9.00-16.00)
samt en altid legendarisk hyttetur, som det er muligt at deltage i for en ganske god pris, nemlig
samlet 700 kroner – man fortryder jo kun de fester, man ikke tager til!
Beløbet skal betales senest tirsdag den 16. august klokken 23.55.
Er nogen helt eller delvist forhindret i at deltage i introugens aftenarrangementer eller hytteturen,
er I velkomne til at kontakte os på cheftutor@medierusserne.dk.
Betaling og tilmelding til introforløbet skal ske via NemTilmeld på følgende link:
https://medierusserne.nemtilmeld.dk/29/
Er nogen helt eller delvist forhindret i at deltage i introugens aftenarrangementer, er I velkomne til at kontakte os på cheftutor@medierusserne.dk.
Vigtige datoer
Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag – den 9. september 2022
Universitetsparken klædes på til idrættens udfoldelser, festlige musiktoner og koldt til ganen.
Arrangementet er en cocktail med smag af hygge, sjov og fællesskab på tværs af alle faglige
studier i Aarhus. Sidste år spillede navne som Johnny Deluxe og Benal.
Semesterstartsfesten – den 30. september 2022
Festen er arrangeret af PANIK, som er festforeningen for medievidenskab, informationsvidenskab
og digital design, der også arrangerer PANIK-festen tirsdag aften i introugen. PANIK-fester foregår i
Nobelparken og slutter kl. 02:00. Vi opfordrer holdene til at samles til forfest inden. Festens
starttidspunkt og tema bliver offentliggjort under introugen.
Hytteturen – den 23. til 25. september 2022
Med fælles busafgang fra Katrinebjerg kører vi mod Himmerlandsgården, hvor vi skal tilbringe en
traditionsrig og altid legendarisk weekend sammen. Denne vil bestå af hygge, og sociale aktiviteter
af forskellig art for hele årgangen. Vi opfordrer til det største kryds i kalenderen allerede nu.
Der vil løbende komme flere informationer om hytteturen på vores Facebook-gruppe
Medierusserne 2022.
Studenterrådets studiemesse 2022 – den 29. til 31. august 2022
På en SU kan det godt være svært at få pengene til at række, men det er der heldigvis råd for!
Studenterrådet afholder igen i år i forbindelse med studiestart en studiemesse for alle studerende
i Aarhus. Her er der mulighed for at blive introduceret til diverse fagforeninger og A-kasser, som jo
er fordelagtigt at stifte bekendtskab med i forbindelse med studiestarten.
ECREA 2022 – den 19. til 22. oktober 2022
Aarhus Universitet er i år vært for den største europæiske kommunikationskonference. European
Association Research and Education Association er en videnskabelig forening, der er centreret om
studiet af “medie-, kommunikations- og informationsforskning, herunder relevante tilgange inden
for human- og samfundsvidenskab”.