Betaling

Vi anmoder om 725,-
Som udgangspunkt er introugen gratis for jer at deltage i, da det er en officiel del af studiestarten på AU.

Vi har dog planlagt adskillige aktiviteter efter det officielle program (kl. 9.00-16.00) samt en altid fantastisk hyttetur, som det er muligt at deltage i for en ganske god pris, nemlig samlet 725 kroner!
Beløbet skal betales senest onsdag d. 16. august klokken 23.55.
Er nogen helt eller delvist forhindret i at deltage i introugens aftenarrangementer eller hytteturen, er I
velkomne til at kontakte os på cheftutor@medierusserne.dk.
Betaling og tilmelding til introforløbet skal ske via NemTilmeld på følgende link:
https://medierusserne.nemtilmeld.dk/30/


VIGTIGE DATOER:


Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag – fredag d. 8. september 2023
Universitetsparken klædes på til idrættens udfoldelser, festlige musiktoner og koldt til ganen.
Arrangementet er en cocktail med smag af hygge, sjov og fællesskab på tværs af alle faglige studier i
Aarhus. Tidligere år har kunstnere som Johnny Deluxe, Minds of 99 og Benal spillet.


Semesterstartsfesten
Festen er arrangeret af PANIK, som er festforeningen for medievidenskab, informationsvidenskab og
digital design, der også arrangerer PANIK-festen tirsdag aften i introugen. Datoen for semesterstartsfesten vil blive offentliggjort på PANIKS facebook side, mens der også vil blive oprettet en begivenhed. PANIKfester foregår i Nobelparken og slutter kl. 02:00. Vi opfordrer holdene til at samles til forfest inden. Festens starttidspunkt og tema bliver offentliggjort under introugen.


Hytteturen – fra fredag den 15. til søndag den 17. september 2023
Med fælles busafgang fra Katrinebjerg kører vi mod Himmerlandsgården, hvor vi skal tilbringe en
traditionsrig og altid legendarisk weekend sammen. Denne vil bestå af hygge, og sociale aktiviteter af
forskellig art for hele årgangen. Vi opfordrer til det største kryds i kalenderen allerede nu.
Der vil løbende komme flere informationer om hytteturen på vores Facebook-gruppe Medierusserne 2023 .