Udvalg og organisationer

 

Her finder du information om udvalg og organisationer! Alle henvender sig til dig som studerende

 


Link til konkurrence om udvalgene og organisationerne


 

SAMS- DIN studenterforening

Velkommen til verdens fedeste studie – medievidenskab!
Som mediestuderende har du mulighed for at blive medlem af studenterforeningen SAMS -Sammenslutningen af Mediestuderende.

SAMS arbejder for at skabe en fælles faglig platform mellem studerende og brancher inden for medie- og kommunikationsfeltet. SAMS er en frivilligbaseret forening af studerende for studerende. Udover en masse spændende arrangementer og aktiviteter i løbet af året, afholder SAMS hvert år SAMS Seminar. Til seminaret vil forskellige relevante oplægsholdere fra branchen dele deres viden og erfaringer om årets tema, og der vil ligeledes være underholdning og lækker mad på programmet.

Derudover står SAMS bag det gratis mediemagasin SAMSON, som du tit og ofte kan finde rundt omkring på Katrinebjerg.

Som medlem af SAMS får du gratis adgang til en masse arrangementer. Det kan bl.a. være diverse virksomhedsbesøg, fx til Danmarks Radio, relevante oplæg fra nogle af branchens dygtigste, filmevents, kurser, fx i Adobes programmer eller i, hvordan du skriver det bedste CV til et studierelevant job, og meget mere. Derudover kræver det medlemskab af SAMS, hvis man vil købe billet til det årlige seminar, hvor bl.a. Esben Bjerre og Peter Falktoft, Daniel Rye og Mette Helena har været oplægsholdere.

Fordele: Der er masser af fordele ved at være medlem af en studenterforening. De mange relevante arrangementer, som du som medlem får gratis adgang til, er med til at tilbyde en praktisk orienteret vinkel, der supplerer den viden, du får gennem undervisningen på studiet. Derudover hjælper en studenterforening med at skabe tværfaglige netværk mellem studerende og erhvervslivet, ligesom du som medlem også vil få mulighed for at snakke med andre medievidenskabere på forskellige semestrer. Derudover kan studenterforeningens mange arrangementer og aktiviteter hjælpe med at spore dig ind på, hvilken retning DU gerne vil arbejde imod, ligesom oplæg fra færdiguddannede medievidenskabere kan give dig inspiration til, hvad fremtiden måske kan byde på.

Det praktiske: Det koster 100 kr. (+gebyr) at blive medlem af studenterforeningen SAMS. Til gengæld er dette et engangsbeløb, og medlemskabet gælder derfor HELE din studietid!

Relevante links:

Meld dig ind i SAMS HER

Find vores hjemmeside HER

Facebook: SAMS – Sammenslutningen af mediestuderende

Instagram: @samsnetdk

 


PANIK – Party all night in Katrinebjerg

 

 


Studiebladet Kontekst

Hej medievidenskabere!

Vi er Kontekst, IT-byens online studieblad, og det er os, der dækker studielivet på Katrinebjerg. Vi lægger vægt på at skabe et uformelt fællesskab, hvor der plads til de skøre og skæve idéer, som bliver dømt ude af det akademiske regelsæt. Nogle kalder det skud i tågen, vi kalder det pletskud.

Ord og billeder er vores våben i kampen om dækningen af de lokale nyhedshistorier og livet som studerende generelt. Vi har åbent for skabsjournalister og hobbyfotografer såvel som utrænede emner – det vigtigste er, at du har lyst til at opspore og producere historier, guides og reportager.

Der er tidligere blevet skrevet om: Streamingtjenester, mad på SU, selveksperimenter, udvekslingsophold, Kapsejladsen, hitliste over julekalendere og meget mere.

Grænserne er altså ikke fastsatte. Pointen er, at du selv sætter dit præg på Kontekst med netop dine interesser.

Fordele for dig

  • Frivillig erfaring fra en studierelevant forening
  • Evner inden for interview og formidling
  • Udfyld den bare plet på dit CV
  • Få forbindelser på tværs af årgange og studier
  • Få en god undskyldning for at tage en pause fra læsningen

Lyder Kontekst som et godt match for dig, så tilmeld dig vores “jeg er interesseret”-liste her. Så kontakter vi dig med information om, hvornår det første åbne redaktionsmøde afholdes.

Følg os på Facebook og tjek vores artikler ud. I løbet af september afholder vi et åbent redaktionsmøde, som også annonceres på Facebook.

Kontakt:

Hjemmeside: http://kontekst.it/

Facebook: https://www.facebook.com/kontekst

Instagram: https://www.instagram.com/kontekst_katrinebjerg/ 

E-mail: imvblad@gmail.com

 

Tilmeld dig vores Jeg er interesseret”-liste her, og vi sender dig en mail, når vi er klar med datoen for første redaktionsmøde.


Mediemagasinet SAMSON

SAMSON er et mediemagasin, der sætter diskussioner om de nyeste mediefænomener på dagsordenen. 

Redaktionen består af frivillige studerende, som brænder for at formidle viden om medier og kommunikation. Blandt andet kan man blive skribent, layouter, korrekturlæser, fotograf eller SoMe-ansvarlig, og du har dermed mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige opgaver i forbindelse med en udgivelse.  

Vi er alle motiverede af at være en del af et godt fællesskab på tværs af årgange og sætter stor pris på at se vores arbejde ende ud i et fuldendt magasin. 

Vil du være en del af vores team?

Vær med til vores åbne redaktionsmøde torsdag, den 10. september og hør mere. Det er fuldstændigt uforpligtende!

LINKS:

 


 

Studenterpræsterne

De fleste tænker på gudstjenester og bøn, når de læser ordet “Studenterpræst”,  og vi er da også ansat af Aarhus Stift og tilhører den danske folkekirke. Men langt hovedparten af vores arbejde handler om mødet mellem mennesker, og om at skabe mangfoldige arrangementer og tilbud for alle studerende i Aarhus og omegn. – Uanset religiøs overbevisning og holdning.

Samtale

Vores primære tilbud er samtalen med den studerende.

Den eneste forudsætning er, at der er noget i dit liv som gør ondt, eller som du bare gerne vil tale med nogen om. Samtalerne er gratis og vi er underlagt fuldstændig tavshedspligt.

Arrangementer & menneskene bag

Studenterpræsterne i Aarhus består af tre studenterpræster og en tilknyttet akademisk medarbejder. Det er forskelligt, hvad der motiverer os, og derfor danner studenterpræsterne ramme om alt lige fra foredrag og ugentlige meditationer til koncerter og debatarrangementer.

Ovenstående er information fundet på deres hjemmeside HER

 


Fredagsbar.dk

Halløj medierussere!
En af de fedeste ting der kommer med studiet er selvfølgelig verdens bedste fredagsbar, Fredagsbar.dk. Vi har temabarer hver eneste fredag, og disse temaer spænder vidt fra St. Patricks Bar til Justin Bie-Bar til Karaoke-Bar til Jeg er en glad lille cow-Bar. Vi holder masser af fede fester i løbet af semesteret, men mange af vores gæster kommer også bare for at få et hurtigt afbræk fra studiet til en enkelt øl efter undervisning sammen med deres medstuderende – så glæd jer til at vi åbner!
I forbindelse med det nye semester søger vi nye medlemmer! Som medlem af Fredagsbar.dk får man en masse nye venner på tværs af årgange og studier, man er med til at sørge for, at ens medstuderende altid kan have en hyggelig fredag, og man får lov til at være med til en masse interne arrangerementer, såsom spilaftener, legendariske hytteture, pubcrawls, julefrokoster, grillaftener, og hvad vi ellers lige finder på. Det er sindssygt fedt at være med, så send en ansøgning til formand@fredagsbar.dk senest d. 6. september!
Hvis I har nogen spørgsmål må I meget gerne skrive til os på Facebook eller spørge jeres tutorer Malte, Thomas, Ellen eller Anne-Sofie, som alle er med i baren! Og ellers kan I finde os på følgende links:
Facebook: https://www.facebook.com/fredagsbar.dk Instagram: @fredagsbardk Hjemmeside: https://www.fredagsbar.dk
 
 

Studenterhus Aarhus

 


ARTS rådet