Sophie

Navn, alder og hjemby:

Hej med jer :) Mit navn er Sophie Valentin, jeg er 20 år gammel og jeg kommer fra en meget lille by på Sjælland ved navn Espergærde (dvs. ret langt væk fra Aarhus, hvilket min lidt sjællandske dialekt ofte afslører mig i). Jeg glæder mig helt vildt til at møde jer alle til august!

 

Når jeg ikke er på Katrinebjerg, finder I mig

Højst sandsynligt på mit kollegieværelse med søde venner, på min meget lille men højt elskede altan eller nede i byen til en god kop kaf’ (el. øl – det afhænger jo af anledningen). Her ville jeg også gerne kunne sige på yoga-måtten eller et eller andet smart, men altså, man må jo prioritere.

 

Det bedste ved at være medievidenskaber er,

Sammenholdet og de mange søde mennesker man omgiver sig med hver dag. Uden tvivl! Vi har simpelthen sådan et varmt og rart fællesskab på medievidenskab, som man ikke kan andet end at være glad for. Man kan som studerende ofte gå og tvivle lidt på hvad man laver med sit liv, men der er det rart altid at have dejlige studievenner til opbakning og hygge.

 

En anden fed ting ved at være medievidenskaber er de ofte relativt korte dage, som giver god frihed til selv at planlægge og disponere sin tid og læsning – det har jeg i hvert fald været super glad for.

 

Mit bedste rusminde er:

Hele rus-tiden var generelt virkelig en sjov og positiv oplevelse, men mit bedste rus-minde må næsten være lørdag på hytteturen. I silende regnvejr efter en hel nats danseri blev vi sat i sving med en omgang høvdinge- og rundbold (efter et par protester).

 

Drivvåde og smadrede, blev mit hold (bl.a. også med Frederikke på, wohooo) på mærkværdig vis kåret til vindere og det hele kulminerede i den mest gennemførte udklædningsfest jeg nogensinde har oplevet. Ihh I kan godt glæde jer <3

 

Funfact:

Da jeg var yngre havde jeg det med ofte at få ting i hovedet (??). Lige fra et legetøjs-køleskab til en mælkekasse til et baseballbat har jeg simpelthen fået svunget el. tabt ned i hovedet. Min mor vidste efterhånden hvad det handlede om når de ringede fra skolen eller børnehaven. Bare rolig, det er heldigvis blevet bedre med årene…