Maria

Hej! Jeg hedder Maria, er 23 år gammel og kommer fra Ry. Jeg har været så heldig at få lov til at være en del af tutor-teamet og dermed give jer den forhåbentlig bedste start på det geniale studie Medievidenskab.

Når jeg ikke er på Katrinebjerg, finder I mig…

Med mine venner i rødvinsklub, med hænderne om en varm kop kaffe, i øvelokalet med mit band, hos min kæreste eller hos mine forældre i Ry. Er jeg til fest finder i mig højst sandsynligt på floor (især hvis der spilles musik fra det magiske årti 1980), og (engang imellem lidt for) ofte er jeg også at finde på mit arbejde. 

Det bedste ved at være medievidenskaber er…

Jeg har igennem de to første semestre oplevet en del venner på andre studier, der har været misundelige over at film, serier, podcasts, reality-, og livsstilsprogrammer har været en del af mit pensum sammenlignet med deres eget. Derudover bliver man en del af et fællesskab, hvori man udvikler jævnt gode færdigheder i disciplinen flip-cup. 

Mit bedste rus-minde er…

åh. Det er altså svært. Der er mange gode. Jeg husker blandt andet noget med at slå nogle tutorer i flip-cup, men også at få ombyttet en dåsemakrel til en lænestol og en gulvlampe som blev slæbt gennem Aarhus og på magisk vis endte med os på dansegulvet på Heidi’s. Og ikke mindst hytteturen hvor alle havde klædt sig fuldstændig vanvittigt godt ud og lavet mega sjov underholdning.    

Funfact… 

Jeg er så dårlig til det her spørgsmål. Jeg gik igennem hele rusugen med samme funfact – som ikke engang var fun. Jeg prøver lige at finde på en ny til næste rusuge…