Maria

Navn, alder og hjemby:

Hej til alle jer medierussere! Jeg hedder Maria og er 22 år gammel. Jeg kommer fra en MEGET lille by, Virring, som ligger lidt uden for Skanderborg #minicitylife. Det har seriøst været det bedste at flytte til Århus, så i skal virkelig glæde jer til at bo her! Glæder mig så meget til at møde jer alle, vi får uden tvivl den fedeste rusuge sammen ;)

 

Når jeg ikke er på Katrinebjerg, finder I mig 

Foran min computer hvor jeg måske råber en smule, hvis jeg taber et spil (vinder jo self oftest), ellers er jeg i gang med at tæve Iben i Just Dance. Der er seriøst ikke noget bedre end en god dance-off efter en flaske vino. Jeg eeelsker også at være i køkkenet, om det så er for at lave mad eller eksperimentere med drinks – lige nu er frozen margarita en klar favorit! Og ikke for at prale, men så er jeg ret god til at ligge i sofaen med tømmermænd og se serier, formentlig South Park eller Friends :))

 

Det bedste ved at være medievidenskaber er, 

at alle folk er så rare (sådan wow)! Folk er virkelig gode til at få stablet et arrangement op, om det bare er et par stykker der samles eller hele holdet, så er der bare altid god stemning.

Det er også mega dejligt, at man har tid til andet end studie hele tiden. Jeg blev i hvert fald overrasket over, hvor meget tid jeg havde tilovers – shout out til læsergrupper!

 

Mit bedste rusminde er:

Husker bare rusugen som en stor fest – om det så var med eller uden alkohol, var der bare altid gang i den. Ja okay, måske ikke lige til morgen-forelæsningerne, men altså, synes bare der var mange fede arrangementer. Om vi så var hjemme hos en tutor, på pubcrawl, O-løb… Vildt fedt alt sammen. Underligt nok husker jeg bedst festerne? Ja, så fedt var det altså – glæd jer!

 

Funfact: 

Jeg er virkelig ringe til at gå i seng. Til fester er jeg på floor indtil musikken bliver slukket, og herhjemme kører nattetimerne bare med computerspil eller overspringshandlinger. Klokken er også snart tre om natten nu, måske jeg skulle gå i seng… Godnat alle sammen, glæder mig til at møde jer <3