Pernille

Hejhej! Mit navn er Pernille, jeg er 23 år gammel, og kommer fra Kolding.

Når jeg ikke er på Katrinebjerg, finder I mig…

Ja hvor finder I mig ikke. Jeg løber rundt mellem studiet, arbejde, venner og kæreste. Aarhus er en enormt fed studieby med en masse gode muligheder for at slænge sig med vennerne, få gode jobs og skabe nye relationer med jeres medstuderende. Så ud og tag for jer at alle de festlige muligheder Aarhus har at byde på.    

Det bedste ved at være medievidenskaber er…

at man har lyst til at møde op til undervisningen. Det skyldes både at det er ret fedt studie, hvor undervisningen sjældent er tung og danse med, men det skyldes i høj grad også det sociale fællesskab på studiet. Der er aldrig noget federe end at bruge sin tid med folk man virkelig holder af, og når man samtidig så kan gøre brug af hinandens faglige kompetencer, så bliver studietiden altså alt andet end tung og kedelig.   

Mit bedste rus-minde er…

helt sikkert pubcrawlen. Hvem vil ikke gerne tonse rundt mellem Aarhus’ snuskede bodegaer, drikke sig en kæp i øret og have det grineren med sine nye venner? Sikke en fest  

Funfact…

Jeg er sørme i familie med Tordenskjold (google ham).