Ellen

Navn, alder og hjemby:

Helloo alle i søde medierussere, mit navn er Ellen og jeg er 22 år gammel. Jeg kommer fra en lille bitte by i Sønderjylland, der hedder Søgård og som ligger et kvarter fra den tyske grænse (dette har desværre ikke resulteret i et kæmpe tysk vokabular, men nærmere uanede mængder af billige slots og bland selv slik).

 

Når jeg ikke er på Katrinebjerg, finder I mig

Højst sandsynligt med Mads og monopolet og en GPS i ørene cyklende rundt i Aarhus gader. Jeg er som sagt tilflytter fra Sønderjylland, så jeg suser ofte begejstret rundt og benytter mig af alle de arrangementer som storbyen byder på – Alt fra klatring og yoga til swingdans og comedy. Derudover befinder jeg mig også ofte ved Aarhus havnebad, sammen med nogle lettere skeptiske venner, der ikke helt forstår min passion for en frisk dukkert i det kolde vand ;)

 

Det bedste ved at være medievidenskaber er, uden tvivl den brede palette af læring som studiet giver. Det åbner så mange døre for fremtiden og man får teori der dækker alt der rør sig indenfor mediebranchen. Og så er det jo et studie hvor der virkelig bliver gjort meget for det sociale og der er rig mulighed for at lære alle dine søde fellow medievidenskabere at kende, på kryds og tværs af hold og årgange – Kæmpe win!

 

Mit bedste rusminde er:

Helt klart alt der indebar noget med udklædning! Folk var ekstremt kreative til at klæde sig ud – både til o-løb og på hytteturen. Det bidrog bare til en fed stemning og nogle fantastisk gode grin!

 

Funfact:

En lille funfact om mig er at jeg på en eller anden måde altid formår at koge mit blødkogte æg til perfektion – og det er altså hver gang.

 

Jeg glæder mig til at møde jer alle! <33