Christian

Navn, alder og hjemby:

Hej. Jeg, ligesom alle de andre, glæder mig til at se jer, så velkommen til. Sæt jer ned. Slap af, og lad spændingen trænge ind. Jeg hedder Christian Bennetsen, og jeg er 23 år gammel. Jeg er fra en forstad til København ved navn Rødovre (Vestegnen). Så forvent håndtegn og street-lingo en masse. I kommer til at høre en masse jeg, jeg og atter jeg i det følgende, men det spændende er jo, når vi engang kan lære JER at kende.  

 

Når jeg ikke er på Katrinebjerg, finder I mig 

I min lejlighed på Frederiksbjerg (Eller forhåbentlig ikke). Man har vist set nok af sit hjem de sidste par måneder. Nåh. men så kan i måske finde mig nede på havnen med en fiskestang i hånden (bl.a. sammen med den skydegale, hundeglade og flådeejende Andreas [manden med hunden længere oppe]. Vi drømmer om harpunfiskeri). Jeg er også at finde på fodboldbanen. Jeg spiller for KAF (Katrinebjergs Atletik Forening?), som jeg varmt kan anbefale, hvis man kan lide at spille bold, og ikke ligefrem nyder oplevelsen af en Cooper-test/bip-test. Måske er jeg også at finde i fredagsbaren….

 

Det bedste ved at være medievidenskaber er, 

At møde andre mennesker med samme interesse som en selv (Armour, 2020). Derigennem kommer chancen for at fordybe sig i noget som man finder fælles interessant, hvilket vi også ønsker, at i får muligheden for. Medier er spændende (i et vist omfang i hvert fald). Det bliver i hvert fald langt mere spændende med vores dygtige forelæsere. I har nogle legender at se frem til, som jeg er sikker på at i får mere at vide om.

 

Mit bedste rusminde er:

Pubcrawlen var et klart højdepunkt. En gæv sjællænder fik lov at se Aarhus fra sin bedste side.

Hytteturen var også klart en fed oplevelse med fede arrangementer, fester, og en chance for rigtig se og snakke med alle.

 

Funfact:

Jeg kan godt lide at male – Jeg laver den ondeste Cacio e Pepe – og jeg har arbejdet som steward (På en flyver). Sidst men ikke mindst handler min yndlingsfilm om en afskåret hånd i Paris (I Lost my Body). Mere har i ikke brug for at vide for nu. 

Vi glæder os til at se jer. Kh.